Med tre meters afstand: portrætter i en krisetid

Samfundet lukkede ned og jeg åbnede op for udendørs portrætfotografering til dem der havde lyst. Udover at have dejlige møder med mennesker, blev det samtidig et tidsbillede.          En undersøgelse i en ny tid.  Tak til Slots og kulturstyrrelsen der støttede udstillingen af projektet. 

Arendse Krabbe:
Jeg har lyttet til fuglenes sang og jeg har
kunne høre solsorten på taget uden for min
altandør – den sang som solen stod op.

Karla Skov Petersen: Jeg ved at jeg kender mig selv bedre end jeg gjorde før, jeg ved at der er ting vi alle har ofret og jeg ved at tingene nok skal blive nogenlunde normale en dag. Jeg ved bare ikke hvornår. Og hvornår er kernen i det meste når man er 16 år og gerne vil nå det hele. Så jeg håber, at nogen snart ved hvornår.

Tom Hessellund Norup:
Corona tiden, er for mig, blevet en dybere opvågning til, hvor vigtigt det er at være bevidst og nærværende i mit liv.
Kærlighed og sandhed har ingen grænser.

Anton Gregersen
Det har selvfølgelig begrænset en del ting.
Men umiddelbart har jeg ikke været særlig
påvirket af det. Dog har jeg været nødt til
at tænke ud af boksen når jeg f eks. skulle
mødes med mine venner.

Lisa Marie Vogel:

For me personally the corona-epidemic
enhanced the feeling that I don’t want to live a life that is based on consumerism and entertainment – life is very boring when these factors disappear. It showed me the
importance of being close to other humans and to nature.

Annelouise Gomard
Coronatiden gav mig uventet meget tid
sammen med min mand og mine tre børn.
Pludselig kunne jeg mærke, hvor lidt tid,
vi normalt bruger sammen, når hverdagen
pisker derudaf. Det har været vildt dejligt
og vildt intenst. Jeg synes, det gode ved
krisen har været, at lillesøster, som var et
halv år, da krisen startede, har fået lov til
at være så meget sammen med sin far og
sine brødre også.

Kirsten Rotbøll Lassen:

Vi er sammen i dette. Pludselig er verden meget anderledes. Vi vil se os sammen udefra. Det føles som en nødvendighed. At SE det vi har sammen. Som en undersøgelse. Fordi vi heller ikke helt ved.

Ivan Stubgaard:

For mig har Corona tiden været en periode med mulighed for at tænke tingene igennem og det har været en mulighed for at puste ud. Krisen har haft mange negative konsekvenser, men jeg ser det som en mulighed for at få øjnene åbnet for en verden hvor tingene ikke behøver gå alt for stærkt.

Tihomira Dinina
For me, personally, the corona crisis
brought a lot of anxiety and a feeling of
helplessness. My sister got diagnosed with
stomach cancer, had a surgery just before
the corona outbreak. I could not travel – we
just had to go through it “TOGETHER”…

Maria Hanke
Coronakrisen gjorde mig først bange og
handlingslammet. Kort før vi lukkede Danmark ned, var jeg begyndt at lære at meditere. Det blev jeg bedre til. Det blev til en praksis med to daglige meditationer, hvor jeg bare sad med mig selv og et mantra. Det gav mig ro og jeg fandt ind til en styrke, jeg altid har vidst var der, men ikke kunne få adgang til. Det kan jeg nu. Jeg har fået gang i nogle kreative projekter, for hvorfor ikke?
Hvis verden alligevel er lukket eller delvist lukket, kan jeg ligeså godt gøre det, jeg har lyst til.

Frida Winge Slotmann, Oscar Winge Slotmann og
Laura Winge:
Virus. Vi er forbundne. Mennesker er en kollektiv organisme i hård opbremsning. Globalt whiplash.
Vi taler om cirkler, smittecirkler og hvem er du i cirkel med? Vi skabte nye cirkler. Bål for ti med venteliste. Da jeg krammede min mor efter karantæne sank jeg ind i hendes favn. Men jeg er selv mor. Min mor fik taget et portræt med min
søster og jeg. Det portræt er usynligt med på billedet af vores cirkel: At få taget et portræt var at
samle os. Her er vi, vi bruger samme størrelse i sko,
lige nu. Jeg elsker jer for evigt. Hvis jeg dør så kan I se det. Når vi lever ser vi det. Vi er landet.
Vi lever sammen. Nu hænger vores portræt på min mors glade væg. Cirklen er sluttet.

Casper Cløigaard Andersson og
Linus Cløigaard Andersson

Casper: I starten var jeg glad da skolen lukkede
ned, men efter en uge begyndte jeg at kede mig.

Lou Moerner Ebbesen

Familien Fridell.
Ville, Ida, Anton og Karlo 2020 startede med at vi kørte vores egen kat ned. Så blev Ida gravid, men det endte i en abort. 2020 så ikke ud til at blive specieltformidabel. Og så kom Corona bragende. Vi var som mange andre tvunget ud af vores hverdag og ind i en ny og meget anderledes. En isoleret hverdag, hvor vi aldrig var alene og alligevel ikke var sådan rigtig sammen. I starten var det udfordrende. Mere end vi havde regnet med. Men i takt med at Corona blev svagere, blev vi stærkere, og det stod klart, at det allervigtigste, var det vi havde i vores nye hverdag. Hinanden. Og vi lærte at være alene og sammen, sammen. Vores hus er sat til salg, vi skal bo billigt, arbejde lidt og bruge en masse tid sammen. Tiden er vigtigere end penge og vi kommer til at værne langt mere om den end noget andet. Corona og alt andet kan komme an. Vi står sammen, stærkere end nogensinde, og vi er klar på alt hvad livet og verden bringer.

Jakob Femerling Andersen
I corona tiden byggede jeg en tømmerflåde færdig sammen med mine venner. Den er over 20 kvm. Og jeg har brugt al min tid på havet med øl i min vom, smil på læben, solen i øjet – omgivet af familie og venner. Tak!

Familien Qvortrup.
Ayaz, Sascha, Ayshan, Yuri Manu og Yozi Izay Stilheden. Og så lydene, der trængte igennem og voksede. Fuglefløjt og de
rislende bække. Naturen frådsede i vellyst – mens menneskeheden dvælede ved langsomheden. Afstande og nærhed fik nye dimensioner. Det helt næres nærhed og samtidig perspektivet på den store klode. Det fælles-skabte er den skabte fælles i tid og rum.

Mads Ipsen: Stilhed, fravær, simpel,                        fokus, tab, nærvær, ukendt.

Tobias Westerdahl Ipsen:
En tid hvor det har været muligt at
fordybe sig. En tid hvor timerne
blev længere.

Nina Krogh
Ugen inden landet lukkede ned sagde jeg mit job op. Beslutningen havde været længe undervejs og den var svær. Men jeg har ikke set mig tilbage eller fortrudt. Corona-krisen gav mig et åndehul hvor det var okay bare at kigge tiltrængt indad for en
stund – samt tiden til at snuse mine børn
lidt ekstra længe i håret.

Dorte Eilenberger:                      Blå himmel, luftballoner og ingen
himmelstøj.

Eva Eilenberger: …..

Linnéa Kemppainen:
Jeg var virkelig stresset, så lige pludselig
fik jeg noget frihed til at nyde verden.
Verden er ret smuk når man sidder på en
pink Velo. Alle smiler til én.

Louise Munch:
Min far døde sidste sommer. Igennem de sidste år blev han tiltagende dement og det betød nogle hårde år, hvor min søster og jeg gjorde hvad vi kunne, for at mildne hans sidste tid. Med COVID-19 blev der med et slag lukket ned for al korsang og det gav mig tid til at trække vejret. De første 2-3 uger lavede jeg næsten ingenting.  Jeg så ingen mennesker, jeg gik lange ture, jeg strikkede og strikkede og strikkede og så græd jeg over min far. Over tabet af ham og over den alderdom han fik.
Efter det, var det som om jeg begyndte at lande; efterhånden opdagede jeg at jeg igen kunne trække vejret ned i maven.

Kirstine Winther
Corona tiden – hjemsendelsestid – på godt
og ondt. Jeg tager det bedste, at acceptere
og få lov at arbejde og dyrke med den
ntroverte side. Det er ikke skidt og godt
for den ekstroverte del af mig.

Michael Wolffhechel
For mig gav corona-hjemmearbejde anledning til at søsætte nye rutiner. I stedet for at sidde og blive tyk foran skærmen besluttede jeg mig for at gå op på sport og motion og spise mere sundt. Corona blev for mig arnestedet for flere positive
forandringer, der holder ved.

Amalie Frederiksen
For mig har corona gjort det klart at
samfundet er nødt til at fungere på nogle
andre økonomiske præmisser end det gør
nu. Det er et paradoks, at samfundet i dag
er bygget op omkring ekstremt overforbrug.
Hvis vi ikke forbruger bryder samfundet,
som vi kender det sammen. Omvendt
ødelægger vi jorden, hvis vi bliver ved
med at overforbruge.

Storm Wraae Jacobsen
Det var kedeligt at skulle være hjemme
hele tiden, og jeg savnede mine venner,
selvom jeg ved, det er bedst, at folk ikke
bliver syge.

Morten Winkler og Hanne Linde
På trods af alvoren og det skræmmende
i situationen, betød Coronatiden en intens
fordybelse for os. Vi var pludselig isoleret
sammen i vores hus og fik dermed foræret
en masse tid med hinanden. Det blev en
periode, hvor vi fordybede os i kærligheden
og parlivet. Fotoseancen hos Frida var en
skøn forkælelse til os selv. I de 27 år, vi har
været gift, er vi aldrig blevet fotograferet af
en professionel fotograf. Vi nød at blive
portrætteret i den kærlige stemning, vi var i.

Matilde Maria Rasmussen
Her i huset, hvor vi delte alle vores måltider, arbejdede side om side, hvilede og dansede os gennem aftenerne, blev ´forbindelserne’ mellem os forstærket. Modsat de afskårne relationer til menne-
skene udenfor på gaden og i andre bygninger. Dog husker jeg få undtagelser, når vi alle åbnede vores vinduer og lyttede til hinanden eller skrålede sammen i kor.

Charlie & Nynne

Stella Helene Gave: Jeg synes at Corona har været kedeligt, hårdt og dumt for mange af os. Jeg synes corona har været noget lort.

Philippa Marie Gave: Det har været meget anderledes og jeg har savnet mine venner. Det var også mærkeligt at min skøjtetræning sluttede så brat og min sidste konkurrence blev aflyst.

Amia:
Det Corona mest har gjort for mig er at
belyse hvor stor forskel der er på hvordan
vi som mennesker tænker. I forhold til
dødelighed. I forhold til fælles ansvar, og
især i forhold til det med om man tænker i
VI eller i JEG. Kører vi frem som en fælles
enhed? Eller gør vi det der lige præci passer bedst for mig, og for mine nærmeste? Jeg tænker helt utrolig meget i vi, og i fællesskabet. Jeg vidste det godt før, men nu ved jeg det endnu mere…

Morris:
Det var kedeligt at ha hjemmeskole, fordi
man ikke var sammen med sine venner.
Men det var dejligt at være mere hjemme,
fordi jeg kunne være mere sammen med
min mor og far.

Lea Charbonnier
While the world feels panicked,
uncertain, and chaotic – birds are still
chirping in the trees, stars are still falling
from the sky, nature is still operating.
It makes me feel a slight sense of relief.

Vibeke Schellerup
Corona, kreativitet og ny begyndelse.

Vognvogn
Vognvogn coronacorona: Vores release-fest var aflyst og da vi mødtes hos dig for
at blive fotograferet havde vi ikke været samlet i flere måneder… ingen øvere, ingen øller, ingen sniksnak om næste kapitel eller
drøftelser om hvilke numre der gode. Ingen historier. Men det var dejligt at ses!

Barbara: Der var en helt særlig følelse ved, at hele verden på samme tid trådte et skridt tilbage og alt blev sat på pause. Dette føltes rart og gav en kollektiv mulighed for eftertanke: Hvad er vigtigt? Hvordan lever vi vores liv? Hvilken verden bidrager vi til?Samuel: Jeg kunne godt lide, at jeg ikke skulle op og i skole, men kunne gå i skole hjemme
-selvom jeg savnede kammeraterne.

Trine Dahlquist Hopps og
Indianna Mercedes Dahlquist Hopps:
Alle barsels aktiviteter blev aflyst. Men så fik vi tid med mormor i kolonihaven og alle hendes blomster og grønsager.

Sondre Flægstad Koren,
Theodor Brun-Koren og Signe Brun I corona-tidens lockdown blev vi mindet om hvad der var allervigtigst og hvem der var aller nærmest, og vores lille familie fandt en særlig ro i og taknemmelighed for at være os tre.

Søren Christensen
Da isolationen havde varet nogle uger, fik
jeg taget det her foto og oprettede profil på
en dating app, lidt skamfuld og sikker på, at
jeg var den eneste, som havde fået den ide
netop nu. Men det var jeg ikke.

Ingrid-Marie Thorlacius Troelsen
Ingen panik
Panik!
Forestillingen er aflyst
Jeg skal ikke længere være dukken
foran børnene
Hjem til æbleplantagen
Mor og bror og vi har al tid i verden
Bygger en terrasse
Savner vores far
Skændes om kaffen
Maler et maleri
Finder skatte på loftet
Det er godt med pause

Merete: På den ene side var coronasituationen et virkelig kærkomment benspænd for mig. Jeg trængte til den pause, og jeg havde aldrig taget initiativ til den selv. Det føltes ret paradoksalt at finde ro midt i en tid med global pandemi, varsler om en ny økonomisk krise og med pårørende i risikogruppen. På den anden side led jeg socialt. I de uger hvor mine døtre boede hos deres far, blev jeg desperat af ikke at kunne dele mine måltider og alle de der serier med mennesker i kød og blod. Roen og stilheden blev til ensomhed.

Linn: Corona lærte mig, hvor vigtigt det er for mig at se mine venner hver dag i skolen. Først syntes jeg det var fedt ikke at skulle i skole, men senere savnede jeg det hele helt vildt.

Flora: Det var fedt at have så meget tid og selv bestemme over den.

Amalie: For mig har coronatiden været og budt på en intens omdirigering af bachelor projekt – og introduktion af  videoopkald som et nyt altafgørende element i skolelivet. En forelskelse i københavnerlivet og en mærken af hvilke mennesker i livet der har en helt særlig betydning for mig. Samt et savn til at kunne færdes i ungdommelig flok med de udskejelser der hører til der.

Emma: Corona krisen har åbnet mine øjne for hvor afhængige vi er af hinanden og hvor stort et socialt væsen mennesket er.

Tine: Ned i tempo – op i opmærksomhed -vi er alle forbundne… Corona krisen gav kollektiv anledning og nødvendighed til at praktisere denne indstilling, som vi og verden i den grad har brug for i medfølelsens og kærlighedens navn!!

Freja: Er taknemlig for det land jeg bor i og de mennesker jeg har omkring mig … men fuck jeg hader corona.

 

Linda Nørgaard Andersen
Det virkede nærmest ironisk – at mens

Covid-19 og vi mennesker lukkede sam-
fundet ned, så åbnede naturen sig fuldt op

og foldede det smukkeste forår ud.
Som om den ville minde os om, at vi ikke
kan kontrollere alt. Eller insisterede på at

blive set og værdsat. Og det gjorde jeg
-hver evig eneste dag.

Vera Moerner Heidner og
Dagmar Moerner Heidner

The Unborn Child of Nathalie Suez Panama and Christian Gade Bjerrum. I pray that my parents and their parent’s generation will remember this time and strive to create a World without stress and racism and more balance, because it affects all of us – even me who isn’t born yet – because we are all Nature!

Jacob Teglgaard og Stine Gyldenkerne Nielsen
Det har været et usædvanligt forår for os.
Vi har nemlig ventet os vores første barn.
Og Covid-19 har været en underlig størrelse
at danse med undervejs i graviditeten.
For på den ene side har den betydet isolation for Stine, ingen gravidyoga, ingen svømmehal, ingen familiebesøg. På den anden side har det for Jacob betydet mulighed for at kunne udvikle og styrke interesseorganisationen Bæredygtig Scenekunst NU og det har været fyldt med mening at kunne arbejde for en grøn teater-branche. 

Nanna Lund
Life finds a way.

Charlotte Brinkmann
For mig blev corona-krisen en mulighed for
at give efter for en enorm træthed, som jeg
har ignoreret og undertrykt meget længe.
Resultatet blev, at jo mere jeg gav efter for
trætheden, jo mere kom jeg i kontakt med
mig selv, hvilket har haft stor betydning for
de valg, jeg træffer i dag.

Katrine Nørgaard
Hvad har coronakrisen gjort for mig…
Håb. Den har givet mig håb.
Den handlekraft jeg pludselig så i
samfundet og i alle borgere.
Det giver mig håb for at vi kan stå
sammen om andre udfordringer.

Honey Biba Beckerlee
Vi var lige flyttet til Christianshavn i starten
af marts og ligesom hverdagen skulle til at
starte, blev alt lukket ned. Vores lille søn
på 2 forstod heldigvis ikke hvad der skete
og han virkede mest til at nyde at være
hjemme med sine forældre. Jeg manglede
et professionelt portræt til mit arbejde og
var så heldig lige at kunne gå en tur ned
omkring Fridas studie og møde hende i
gården til det der blev til billedet her.

Anne Gry Skovdal
Jeg var ikke sådan rigtig bange, mere
eftertænksom og stille. For en stund trak
jeg mig ind i mig selv for at finde ro og fred
med alt omkring.

Hans Frederik Munch
Det var rart at verden gik i stå … at være
hjemme og bruge tiden på en ny måde.
Men jeg tror ikke vi har lært noget. Alt bliver som før, og det ærgrer mig.